I nattens mulm og mørke
Jeg får lyst til at fortælle om en ven, jeg har kendt i mange år, og som jeg har boende hos mig. Lad os kalde ham Christian. Min ven Christian fungerer udmærket i det daglige. Det har ikke været nødvendigt at foretage ændringer i boligindretningen, og han er ikke på nogen særlig diæt. Men han har et neurologisk-adfærdsmæssigt problem. Han kender ikke selv den kliniske betegnelse for lidelsen, og han er ikke indstillet på at opsøge en læge for at få stillet en nøjagtig diagnose, for han har den dybeste mistillid til læger. Hans problem relaterer sig til døre, især døre der fører ud til det fri. Han kan blive stående og stirre på en dør i flere minutter, før han går ud. Selv om døren står på vid gab, og det er hans mening at gå ud, tøver han. Når han er kommet ud, kan han fi nde på at vende om og gå ind igen. Det er noget af en belastning for de øvrige medlemmer af husstanden, fordi Christian er ude af stand til at forklare, hvorfor han pludselig ombestemmer sig. Somme tider kan han ...